Browsing the web like it is 2001
EU
Joined February 2025
- Tweets1.7K
- Following488
- Followers77
- Likes19K
Liljan DK retweeted
As I said, there are persistant inauthentic campaigns everywhere to discredit the visible critics of powerful institutions.
95% of doubt fomented against me originates from such a network of < 10 names, springing out of @Google using company resources (e.g. “Talks at Google”).
Unbelievable.
Meta had an internal PR plan to try and discredit Jon Haidt because he was a critic of social media.
Meta was going to recruit academics, like Andrew Gelman, to write take down pieces. They were trying to turn academics against one another through a "whisper strategy".
This is a very serious problem for open academic debate. If academics who share negative evidence about a platform are targeted by campaigns to smear our credibility, we are in deep, deep trouble.
This creates a very serious conflict of interest for anyone who is paid to do this.
law360.com/articles/2542517/…
Liljan DK retweeted
Om forhandlinger i Ukrainekrigen
Kreml har meddelt, at der vil være et vindue midt i næste måned hvor dialogen vil kunne genoptages efter sammenbruddet i sommer. Hvordan skal vi forholde os til det?
For mig betyder det, at vi skal tænke på, at finde frem til den optimale forhandlingsposition, sådan at vi kan opretholde dialogen med fjenden i den tid, det vil tage at komme frem til en aftale, som grundlag for en fredsslutning.
Der er mange forskellige interesser på vores side og der er også meget kyniske aktører iblandt os, som ikke vil fred, men ser krig som en mulighed for at gennemføre deres interesser; det vi taler om her, er politisk og det er ikke specielt etisk eller moralsk, men en fredsslutning vil betyde et ophør af kampene og bomberne, det er værd at holde sig for øje.
Vi (NATO-landene) skal af med vores ide om 'forhandling,' altså at vi kommer med et oplæg og så kommer fjenden med et oplæg og så siger forligsmanden 'I må begge give jer lidt og her er midterlinjen.' Ordet 'forhandling' er misvisende. der er krig. Hvis vi skal frem mod fred bliver det gennem dialog og det betyder at det vigtigste for os vil være at opretholde dialogen. Der kommer ikke 'våbenhvile;' det vil Moskva ikke. Fjenden vil have en fredsslutning.
Hvis vi vil det, kommer det til at kræve, at vi kan komme frem til en aftale med dem og derfor skal der sættes en ramme om samtalerne, sådan at der kan opretholdes dialog. Tilliden mellem parterne er meget lav og der vil skulle være plads til tillidsøvelser, hvor vi viser, at vi kan gøre det, som vi aftaler, at vi skal gøre imens at kampene pågår. Kan vi det vil vi også kunne forlange det samme af fjenden.
Indtil nu har Det Hvide Hus ikke kunnet levere på det, de har aftalt at skulle gøre. Derfor brød dialogen sammen efter Anchorage. Jeg prøver ikke at tale os ned, men i stedet at give et realistisk billede, som retter på vores opfattelse af situationen, væk fra der hvor vi har været de første 5 år, altså: at vi tror på vores egen propaganda og så bliver Ukraine mere smadret; hvis vi vil fred, skal vi være villige til at deltage i en proces frem mod en fredsslutning, sådan som det har været i hele civilisationshistorien og sikkert også før.
Når dialogen ophører, formodentligt i slutningen af november, kigger vi igen ind i måneder med bombninger og et endnu værre udgangspunkt næste gang. Vi er gode til at lave gode historier om 'at det går godt' og tro på dem, men nu er der en mulighed for at tage det her alvorligt, så kan vi tage den eller lade være: ukrainedebat.dk/post/om-muli…
Fredsslutninger tager ofte mange år. I Vietnam startede man i 1968 og sluttede i 1973; det ikoniske billede med den amerikanske helikopter, som evakuerer de sidste under 'Operation Frequent Wind' er fra 1975. Det behøver overhovedet ikke at tage så lang tid, men indleder vi en proces, vil det tage den tid, som det tager og det er krævende for parterne at nå frem til fred. Her er det vigtigt med en forventningsafstemning omkring processen:
Vi plejer at fremmane billedet fra forligsmandsinstitutionen, skitseret ovenfor og behandle muligheden for forhandling ved at sige: 'Det er klart, at Moskva ikke vil have fred, fordi de ikke går ind på vores proces og vores krav.' Så bliver Ukraine mere smadret og der dør en masse soldater og vi kan skrive endnu en artikel i Financial Times om, at nu falder Rusland snart sammen, for de mister mange soldater og de er jo svage og det er godt, for vi ved jo, at de er onde og hvis ikke vi opruster, kommer de og tager os, for de er så stærke og aggressive og kan ikke andet end at være onde, så de kommer og tager os.' Vi er syltet ind i 'dobbelttænkning,' og det gør os afmægtige med hang til panik, mens tiden går og vi forpasser muligheden for at skifte kurs.
Og så bliver Ukraine mere smadret og det er fint nok for os, vil nogen sikkert sige, for det er ikke os, som bliver smadret, og skulle det skabe problemer, melder de problemer sig nok ikke, før næste valgperiode. Men nu er vi så der, hvor ukrainerne ikke kan tage mere og det betyder noget for forhandlingssituationen: Der er også nogle på vores side, som vil være villige til at lave en fredsslutning: ukrainedebat.dk/post/hvad-øn…
Hvis samtalerne bryder sammen igen, her i november, vil de russiske væbnede styrker blive ved med at bombe. Og de vil også blive ved med at bombe mens dialogen står på, så hvad er vundet ved dialog, kunne man tænke, men det er altså 'muligheden for fred.' Igen: Moskva ønsker ikke en udsættelse af kampene; de ønsker en fredsslutning og ikke en 'frossen konflikt,' altså en krig hvor der er lav intensitet i kampene, som vi kender det fra den koreanske halvø. Bemærk, at der er noget fjenden gerne vil undgå; det giver os et aktiv: Vi kan true med at lave arbejde os frem mod en frossen konflikt.
Vi har allerede fået omdannet regimet i Kyiv, så det vil kunne køre en guerillakrig med AFU som skelettet og DIU (HUR) under Kyrylo Budanov som rygmarv og med Jevhenij Khmara på forsvarsminister posten er sikkerhedsapparatet konsolideret og i stand til at lede en undergrundshær med strategisk dybde ind i NATO-landene: ukrainedebat.dk/post/t-minus…
Moskva vil forsøge at undgå det og de udnytter nu deres fordel, nemlig at NATO er løbet tør for materiel, til at bombe strategisk og kritisk infrastruktur dybt inde i det centrale og vestlige Ukraine. Det har to formål: at trætte ukrainerne og at hæmme logistikken til fronten. Som sagt kan vi være ligeglade med ukrainerne, uanset hvor usympatisk det vil være, og det har vi måske hele tiden været, da konsekvenserne af vores politik har været klar i årtier, men vi er ikke ligeglade med NATO. Og NATO taber, ikke bare på slagmarken, men også politisk, hvor NATO taber sit formål, fordi vi, hvis vi opgiver, viser, at vi ikke engang kan slå Den russiske Føderation i konventionel krig, altså at vi taber til netop det land, som alliancen er rettet mod. Der er altså også noget, vi ikke vil. Vi vil ikke give op.
Fjenden vil forsøge at få os til at give op. Hvis vi nægter, fortsætter de med at smadre Ukraine. Der er opbakning til Kremls kurs i Moskva. De utilfredse oligarker er røget ud på sidelinjen og dem som mener at de russiske væbnede styrker skal genoprette afskrækkelse overfor NATO ved at sende missiler mod drone- og missilfabrikker i Vesten, holdes stangen af ledelsen, derovre. Kreml ønsker at holde krigen inde i Ukraine. Og nu kommer vinteren. Om tre uger er der et vindue, hvor vi kan etablere en forhandlingsposition, lyder det fra Kreml. Og her skal vi forstå, at hvis ikke Moskva anerkender den forhandlingsposition, vi sætter op, så går dialogen i stykker.
Det vil sige på almindeligt dansk: At Kreml nu foreslår en proces, som ligner den, man har brugt altid i civilisationshistorien og her kan vi spille med og søge en situation med gensidig anerkendelse af interesser, eller råbe: Rusland er ondskaben selv vil krig uanset hvad. Uanset hvor absurd det lyder, vil der stadig være mange som vil bære det banner.
En mand som står med et skilt på torvet med påskriften: 'Verden går under i morgen,' kan man ikke gå i dialog med og han står der også i morgen, og kan da insistere på det samme budskab. Diplomati handler om dialog: Har man besluttet sig for at russere ikke vil respektere en fredsslutning, fordi deres DNA er af en særlig type, så fortsætter krigen mod verdens stærkeste atommagt, uden at nogen behøver at kunne begrunde deres påstande eller indlede en argumentation for noget.
Det er vanskeligt for os at acceptere normale vilkår, ikke kun fordi vi er ved at tabe, men også fordi vi dermed taber vores selvforståelse, at vi er særlige og kan diktere udkommet af en krig, uanset om vi vinder eller taber. Derfor vil vi i den næste måned klynge os til ideen om, at man ikke kan tale med fjenden, fordi det er Rusland og dem kan man jo ikke tale med, fordi man ikke kan stole på dem, og så videre. Vi har hørt den sang længe. Som jeg forstår det blev den tudet ud igen for fulde gardiner i går på nationalt TV. Det kan sætte en kæp i hjulet på processen.
Og Ukraine vil blive mere og mere smadret, snakken vil gå om, at det er uretfærdigt og at dem, som ikke gentager propagandaen er 'Putinister,' osv., osv. Det er der gået 5 år med nu.
-------------------------
Vi skal lave en forhandlingsposition, som Moskva vil anerkende. Her er det centrale at have med til et møde nogle teknisk indstillet mennesker, som kan matche Kremls delegation og svare på 'hvordan spørgsmål:'
1) Hvordan vil vi vise Moskva, at NATO trækker sig ud af Ukraine?
2) Hvordan vil vi sikre at en ukrainsk forfatning efter ophøret af krigsretstilstanden vil fordele rettigheder til alle, i det som så bliver Ukraine 2.0?
3) Hvordan skal vi organisere styrker og territorium, når der er trukket en streg i sandet, som fordeler land til den ene og den anden.
Det her har jeg gjort mig en del tanker om, de seneste år, hvor jeg har gentaget mig selv, mens det er blevet et værre og værre udgangspunkt for fred og genopbygning af Ukraine. Skriv gerne spørgsmål, så vil jeg svare, hvis jeg kan.
Vi står rigtig dumt. Og det hjælper ikke på budskabet at dræbe budbringeren. Vi skal levere på 1) og 2). Automatreaktionen vil være: 'NATO er ikke i Ukraine' og 'Den ukrainske forfatning sikrer rettigheder til alle.' Diplomati er det umuliges kunst; det handler om at gøre noget muligt, som forekommer os umuligt. Det bliver vanskeligt for at opnå en situation, hvor fjenden tror, at vi vil anerkende deres krav (ikke acceptere dem blindt, men agere som om vi anerkender dem som interessenter og ikke 'umennesker,' som man ikke kan stole på og som man bare skal narre, ligesom under Minsk: Der er krig....) og tale fremad omkring løsninger. Og derfor skal vi først og fremmest undgå at tale udenom.
Bolden ligger hos os i NATO. Vælger vi ikke at spille med, bliver Ukraine mere smadret.
Liljan DK retweeted
EU præsident Von der Leyen siger at Rusland bruger masseindvandring som våben mod Europa.
Ved at sende ikke-vestlige migranter til Europa forsøger Rusland i følge Von der Leyen at skabe frygt og splid.
Men hvad så når EU selv importerer millioner af ikke-vestlige indvandrere, skaber det så ikke også frygt og splid?
Interessant og relevant
Optøjernes dynamik
I Frankrig er der ballade i flere store byer. Der er masser af gode billeder med sammenstød mellem demonstranter og politi, så jeg tænkte lige at give en hurtig introduktion til fem-fingermodellen og dens indlejrede dynamik, som kan være god at have i baglommen, når sådan noget som det her, løber af stabelen.
For at udregne politisk stabilitet deler jeg fem tal med hinanden: social mobilisering / økonomisk udvikling / mobilitetsmuligheder / politisk institutionaliseringsgrad / politisk forfatning. Jeg starter med lillefingeren. Social mobilisering handler om intensiteten i gruppernes stillingtagen: Specielt i byerne er der grupper, som oplever sig ladt i stikken af det politiske system og uden stemme i henhold til regimet. Frankrig har for tiden rigtigt mange forskellige sådanne utilfredse grupper. Også på landet.
Så kommer ringfingeren. Økonomisk udvikling handler om produktion og herunder skabelsen af arbejdspladser og bedre levevilkår. Det kan gå begge veje. Når det går ned ad bakke bliver der mindre overskud til omfordeling. Bemærk at hvis den sociale mobilisering er høj og den økonomiske udvikling er lav, så får vi et højt tal, delt med et lavt tal og det giver et højt tal. Den mellemregning hedder 'social frustration.' Når den er høj, skal der helst gøres et eller andet. Ellers kan det løbe løbsk.
Tænk på en ung mand som tager til byen og får job, og sender penge hjem til mor og far; hjemme på sommerferie er naboens datter pludselig meget mere interesseret, men næste år vender konjunkturerne og han bliver fyret og så går brylluppet og det hele i vasken. Og her kommer jeg til langfingeren. Hvis han oplever muligheder for at få et andet job og tænker at han kan komme til at blive en god mand i sine egne øjne, så finder han en anden pige og så falder hans frustrationer, men hvis han ikke ser en udvej, så kan finde på at øge sin politiske deltagelse. Man husker måske Mohamed Bouazizi i Tunesien, 2011, som satte ild til sig selv og viste at han ikke kan skræmmes fra at protestere og det gav en del ballade det forår; social frustration bliver til politisk deltagelse, når folk ikke kan se en fremtid.
Når der er mange, som ikke ser muligheder, kan man for eksempel lave en hær og sende den ud at slås. Det er klassisk. Og det bringer mig til pegefingeren. Den politiske institutionaliseringsgrad handler om hær, politi, retsvæsen og administration af samfundet (pædagoger, præster og alt muligt) skal fungere og udvikles, så samfundet hænger sammen. Det betyder at man laver nogle institutioner. Hvis disse er gode til at få samfundet til at hænge sammen, kan man afbøde en hel del ballade, som man for eksempel gjorde det i Danmark, hvor vi i 80erne skulle justere vores udgiftsniveau.
Det skulle man også have gjort i Frankrig, men det fik man altså ikke gjort, blandt andet fordi fagforeningerne dernede er meget effektive til at strejke, men nu er det til gengæld for sent: kassen er tom og det politiske system kan ikke mediere længere. Og så har vi balladen.
Høj intensitet i den sociale mobilisering (folk er vrede), lav økonomisk udvikling (folk mangler penge), dårlige mobilitetsmuligheder (folk har dårlig udsigt til fremtid, i dagens Frankrig særligt de unge, som ikke kan få en lejlighed eller ordentlig uddannelse eller noget) og elendige politiske institutioner (som kun lige magter at privilegere en mindre overklasse, mens middelklassen knokler og betaler enorme skatter), altså et højt tal delt med et lavt tal, delt med et lavt tal, delt med et lavt tal giver et meget højt tal. Og det tal er tallet for politisk ustabilitet, som altså for tiden er høj.
Det femte tal handler om den politiske forfatning. Lovlydighed, regeringslegitimitet og den slags. Den femte Republik er ikke prangende, hvad det angår, men på et tidspunkt må middelklassen finde ud af hvad den vil. Problemet er her at da de stemte på En Marche ! (Macrons parti), stemte de på at implementere en hård kur, som kunne have ledt til en kursændring, hvor det blev anset for muligt, at den franske nationaløkonomi kunne styre bort fra bankerot. Men det blev ikke til noget af flere grunde, men også noget med at De gule Veste viste politisk deltagelse og at de traditionelle fagforeninger er tunge at danse med, dernede (I DK fik vi flexicurity modellen under Nyrup, som stadfæstede de løsninger, som vi havde gennemført under Henning Christoffersen).
Tommelfingeren handler om samfundets grundlæggende styrke; hvorvidt hæren kan sættes ind til at støtte politiet mod folkemængden, at samfundet kan brække over og gå i stykker og så videre. Mere om den en anden gang, men Frankrig har nogle værktøjer i kassen til sådan noget som de her optøjer, men løsninger, som er fremadrettede, ja, det er noget andet.
Sårbarheden overfor politisk ustabilitet har de seneste årtier være støt stigende i Frankrig. Spørgsmålet er hvad man skal gøre; der venter nogle præsidentkandidater i kulissen, men hvordan det her skal gribes an, er ikke helt klart. Der findes selvfølgelig løsningsmodeller og nogle af dem vil indebære udvidet nødretstilstand og eventuelt undtagelsestilstand og så er vi inde på det område, som jeg skrev min afhandling om i sin tid, altså suverænitet og Den politiske Forfatning og den slags, og hvis det kommer dertil, vender jeg selvfølgelig tilbage med mere input, men jeg håber at den her er sjov at have i lommen og trække op, når der er molotov-cocktails og kampklædt politi på skærmen.
Videre læsning; Samuel P. Huntington: 'Political Order in Changing Societies,' Yale, 1968.
Liljan DK retweeted
"Are you optimistic about the situation in Europe?" @FBBlackler
Me:
Liljan DK retweeted
Dem som i sin tid købte ind på propagandaen i Ukrainekrigen sidder nu tilbage med frustrationerne, efterhånden som virkeligheden begynder at melde sig.
Kendetegnet ved disse profiler er et Ukraineflag og deres attitude: Altid nedladende og aldrig i stand til at forholde sig til emnet.
Det bliver kun værre, når vinteren trænger sig på og kulden afslører, at Ukraine er blevet smadret til ingen verdens nytte på grund af stædighed og mangel på rettidig omhu i geopolitikken.
For os på X betyder det mere af deres galde, som vil blive udgydt over dem, som forholdt sig nøgternt og sagligt til konflikten i forsøget på at forstå den og diskutere de muligheder der var for at få den løst.
Regn med at det bliver ved, for når man først har indhyllet sig selv i propaganda, er det vanskeligt at komme ud af det igen; vi kender det fra religiøse sekter, hvor tidligere medlemmer skal gennem endnu en hjernevask for at blive normal igen, hvilket de logisk nok som oftest modsætter sig.
De er at betragte som zeloter.
nitter.cf/KlausKondrup/status/21…
Zelenskyj-zeloternes sidste kvæk
Der er en banal fejlslutning i omløb på X. I går blev jeg udsat for den flere gange da jeg kommenterede en ældre ukrainsk kvindes udsagn i forbindelse med hendes søns død. Man miskrediterer personen for at underminere budskabet: Fordi at man påstår, at personen er forkert, så er budskabet dermed illegitimt.
Eksemplerne på denne praksis er legio og der findes profiler som udelukkende anvender denne fejlslutning i deres henvendelser; de tror, at der er tale om argumentation eller tilkendegivelse af deres holdning, men det er netop det modsatte: En påstand fremsat som en fejlslutning. Tomt for mening.
Et par illustrerende eksempler:
Picasso var kommunist og derfor er hans tegninger grimme og dårlige.
Du har et ukraineflag på din profil og derfor er du nynazist.
Jeg kan godt synes, at Picassos tegninger er grimme og dårlige, men det skyldes min dom, altså hvordan jeg har det med hans tegninger og måske den æstetik jeg hylder (de fleste som kan tegne, synes at han var en mester), men at påstå, at det er fordi, at han var kommunist, er en fejlslutning: det giver ikke mening og er ikke på ingen måde et argument, som handler om Picassos tegninger, men en påstand, som allerhøjest handler om mig, hvis den altså handler om noget. Der kan være masser af grunde til at fremsætte en sådan påstand, men det bidrager ikke til samtalen med noget meningsfuldt om Picassos tegninger: emnet forbliver uberørt og det handler om personer, ikke om emnet.
Ligeledes med det andet eksempel: Der er mennesker i Ukraine som er nynazister og præsidenten dernede deltager i mange arrangementer som er tydeligt præget af nynazistisk ideologi og paraphernalia, men fordi man har et ukraineflag i sin profil, er man ikke nødvendigvis nynazist.
Også det andet udsagn handler om personer og er ikke et argument, som på nogen måde er sagligt. Fordi folk er pro-ukrainere, eller pro-amerikanere eller pro-russere, kan man forholde sig til det, de siger, hvis man vil, men det er ikke forkert, det de siger, fordi de er, dem de er.
De fleste har lært i folkeskolen at skelne mellem afsender, modtager og meddelelse. I denne type fejlslutning, tager man altså og miskrediterer afsenderen for at underkende eller direkte miskende meddelelsen. 'Fordi jeg ikke kan lide en person, er det personen siger forkert og sådan er det fordi de er sådan eller sådan.' Somme tider er det omvendt at man miskrediterer udsagnet for at underkende afsenderen.
Uanset hvilken grund man har til ikke at synes noget om personen, bliver det vedkommende siger ikke forkert af det: Hvor meget man eventuelt hader en person, er således også underordnet i forhold til at vurdere deres udsagn. For de fleste er det fuldkommen logisk, men for mange er det selve det, som det handler om på X, at lave opslag med den type indhold.
'Har du ingen selvkritik,' spørger disse profiler af og til: 'Du citerer (eller reposter fra) en person som jeg ikke kan lide. Forstår du ikke, at det du dermed siger er suspekt / forkert / løgn? - Ja, at du er suspekt / forkert / fyldt med løgn?'
Det ødelægger muligheden for samtale, hvis man tillader den slags udsagn; der er ikke noget alternativ til at ignorere det. Desværre er det meget udbredt og, tror jeg, populært: 'Når folk har Ukraineflag i deres profil er det aldrig en saglig samtale,' skrev en til mig forleden i en tråd.
Jeg vil ikke sige aldrig, men der er meget såkaldt ad hominem, når det kommer til noget med Ukraine; 'Putinist,' 'landsforræder,' 'båtnakke,' osv., hører man tit og der er meget lidt viden om emnet hos disse profiler, hvis nogen, overhovedet; det synes jeg også. Kendetegnende for dem er som oftest denne måde at gå til samtalen på, altså at dræbe muligheden for dialog med at miskreditere personer og udsagn.
Og det er fatalt for dem selv. ikke kun fordi fornuftige personer på et tidspunkt må blokere dem, men også fordi, at dét, konstant at tale udenom sagen og svine folk til, er mønstereksemplet på, hvordan man opretholder en fejlopfattelse, fordi man forbliver inputresistent og nu hvor det begynder at blive klart for enhver, som vil vide det, hvad som er foregået i Ukraine, bliver det mere og mere problematisk, samtidigt med, at det bliver mere og mere indædt. Og mere og mere absurd; det vil blive det sidste vi hører fra dem og det vil blive, ja, ad absurdum.
Så enig: Det saglige skorter det kraftigt på, men her handler det om en specifik måde at fremsætte påstande, som ikke er argumentativ, men destruktiv: Miskrediter manden uden at tale om emnet. Konsekvent. Hver eneste gang. Med ukraineprofilerne tænker jeg, at det handler om, at de føler sig berettigede til at dræbe samtalen, fordi de har en højere sags tjeneste, men måske er det bare social inkompetence (den tredje mulighed, vil jeg ikke nævne):
nitter.cf/MIKKEL_MH/status/21071…
Desværre må man nok efterhånden undlade at svare dem. Ærgerligt. Men hvad er alternativet?
Liljan DK retweeted
France will burn into the late morning hours. To what end? So they can harbour millions who hate everything of what is means to be French?
Was it worth it?
Will it be worth it in Britain, when similar violence inevitably erupts?
I think not.
We watch as migrants ransack Paris whilst flying the flag of various African countries.
Some may have arrived illegally, for most their presence is entirely ‘legal’. Plenty were probably born in France, and are technically ‘French’.
For the rioters, evidently, their allegiance is not to France, or to the French people.
Where does their loyalty truly lie?
Their clan.
The civilised world’s response must reflect that.
Those convicted for arson, organised violence, and attacks on innocent people must face substantial prison sentences - foreign nationals involved must be removed. Citizenships stripped from dual nationals, obviously.
Mass deportations.
Act before they do.
And in exceptional cases, I would go further.
A Restore Britain Government will develop bilateral agreements and mechanisms with third countries to accept second-generation migrant offenders convicted of domestic terrorism and other such serious crimes, who, for now, hold only British citizenship.
There will be no statelessness. It will be conducted fairly, and it will cost, but it will be done, and a message will be sent.
The French should do the same.
If you burn down a city, terrorise law-abiding citizens and torch the society around you - there will be consequences worthy of the crime.
And if your allegiance lies elsewhere, and you demonstrate that through terrorism or extreme violence, a Restore Britain Government will send you to the country you claim allegiance to - if that's where your loyalty lies, we will aim to make that a reality.
Britain is just a few short years behind France.
We’ve had our warning - we must take it.
Liljan DK retweeted
Dagens demonstrationer i København viser med al tydelighed hvem som udgør det demokratiske problem i Danmark.
Mens højrefløjen marcherer med dannebrog og børnefamilier, så marcherer venstrefløjen med had, vold og anti-demokratiske intentioner.
Liljan DK retweeted
Tilsyneladende er dette en bedragerisk klipning.
Meget kan man sige om Abud, men han insisterer på, at han ikke havde øjnene på Afrah, da hun gav hånd.
Abuds egen kone giver ifølge ham selv hånd, så det er tilsyneladende klipperens agenda, der er på spil.
Noget lignende skete, da Rebecca og jeg var med i Mandemænd dokumentaren.
Vi fik set et tidligt udkast til klipningen, der var klart manipuleret til at seeren skulle hade mig.
De havde klippet billeder helt ud af en kontekst, så det så ud som om Rebecca var bange for ting jeg sagde og sat gysermusik på. Rebecca er ofte mere hardcore reaktionær end mig - hvis hun var bange for nogen, så var det journalisterne, der som rovdyr kan komme ind i éns hjem for at ernære sig ved at male én som et monster.
Heldigvis kunne produktionslederen se problemet, da jeg påtalte det.
Så var der den arabiske homoseksuelle, Adnan fra DR. Han fortalte mig vitterligt mens vi optog, at "de ville myrde mig i klipningen" og slettede derfor selvfølgelig alle hans egne afskyelige bemærkninger om, at man var "uren", hvis man havde mellemøstlig afstamning.
Så var der Christian Bennike, som på grund af enten lav-IQ-inkompetence eller stolthed, stadig ikke har rettet op på, at have fejlinformeret befolkningen om, at der ikke findes beviser på, at laktasepersistens er ulige fordelt i verden - selvom enhver woke AI kan fortælle dig at laktase netop er primæreksemplet på gene-culture co-evolution.
For mange journalister er ganske enkelt dårlige og umoralske mennesker, der gerne lyver og fordrejer virkeligheden for at fremme dem selv og deres ønsker for samfundet.
De er løgnagtige propagandister.
Problemet er at det verdenssyn, de fremmer både skader danskere og muslimer.
De propaganderer for at holde indvandringen fra Mellemøsten åben, så befolkningsudskiftningen kan fortsætte.
De propaganderer samtidig for at presse muslimer til at opgive deres livsmåde i Danmark.
Journaliststandens drømme-Danmark er altså et, hvor etniske danskere presses mod at blive minoriteter i deres eget hjemland, hvor de liberale frihedsrettigheder bliver ødelagt både for muslimer og danskere.
Hvad laver disse meget fremmedartede mennesker overhovedet i Danmark.
Klip fra @Jullemand007
Liljan DK retweeted
Kære medmennesker.
I har sikkert set videoer af ukrainske mænd, der med tvang bliver slæbt ind i militærtjenesten – kidnappet på åben gade.
I har sikkert set mennesker, der skriger, kæmper imod og forsøger at redde deres eget liv ved disse kidnapninger.
Selv folk, der ser på, kan tit ses de også hjælper ofrene, ved at kæmpe mod kidnapperne også.
Og så har nogen frækheden til at udskamme dem for det?
Hvorfor? Fordi de nægter at dø for Zelensky`s næste tiggertur? For at glæde Mette og hele krigssystemet i Danmark? Eller våbenindustriens næste kvartalsoverskud? eller? hvad?
Forstår I overhovedet, hvilken side I stiller jer på?
I konflikten mellem individet og staten, stiller I jer på statens side. Hvordan kan det være?
Er en stat, der tvinger tusindvis af mennesker direkte ind i døden, værd at støtte? Og kan man samtidig påstå, at det sker for frihedens skyld? Spørg jer selv: Er tvang frihed?
Og hvad med en stat, der mener, den har ret til at tage et menneskeliv ved tvang – et liv, som staten aldrig gav mennesket i første omgang, men som den nu flår ud af hænderne på forældre, der står tilbage i skræk og med visheden om, at de nok aldrig mere ser deres søn?
Ville I være lige så ivrige efter at forsvare den slags magt, hvis det var jeres egen regering, der slæbte jer væk?
Hvis det var jeres søn, bror eller far, der skreg efter sin frihed – ville I så stadig støtte det?
Ville I så stadig prædike om pligt og patriotisme, mens menneskejægere tvang ham ud i en krig, han aldrig selv havde valgt, aldrig havde bedt om – og slet ikke ville kæmpe?
Hvornår blev lydighed over for staten en større moralsk dyd end et menneskes grundlæggende ret til at leve?
Og hvornår blev det at forsvare menneskerettigheder noget, man skulle skamme sig over – mens det at forsvare statens ret til at tage et menneskeliv blev set som noget retfærdigt?
Den slags skal man sige imod, hvor end den optræder, og hvem end den kommer fra. Man kan slet ikke kalde sig “pro-ukrainsk”, hvis man støtter den slags tvang, set herfa.
Og har du ikke set den slags videos, eller er du stadig i tvivl, så se denne lille serie jeg har lavet, netop ang. tvang i Ukraine.
Til de sidste ukrainere.
Tvangsmobiliseringer i Ukraine.
Serie i fem dele.
facebook.com/reel/2140500893…
Med inspirations tekst er en lille del af det fra @HavryshkoMarta hvor jeg så har tilføjet yderligere tekst.
Liljan DK retweeted
Remember when they said to “Trust the science?”
Artificial intelligence finds that a quarter million cancer research papers have been faked
A 2026 study trained an AI on 2,202 cancer papers that had been identified as fake. It then applied this model to look into 2.65 million original cancer research papers published between 1999 and 2024. It flagged 261,245 papers as fake
- Over 178,000 flagged papers had Chinese institutional affiliations
- Roughly 36% of Chinese cancer research output in the dataset
- Iran was next at around 20%
This is a major problem because this can mean the medical community amplifies completely fake research and findings
“Every fabricated study sitting in a real journal is competing for attention with studies actually pointing towards a legit cure, which means the more fake noise there is, the longer it takes for the real breakthroughs to surface. And somewhere in that pile, maybe a real cure is buried under a fake AI-generated one.”
No doctors have gone to jail for this (I checked)
Liljan DK retweeted
A Ukrainian military officer is on trial in Germany for the terrorist attack on the Nord-stream pipeline. This attack had the gravest environmental, energy and economic consequences. His defence is that he was only obeying orders from his government. Your intelligence services and their media lied to you that Russia itself committed this crime. Who will be held accountable for this?
Liljan DK retweeted
Her er seks konkrete forslag, der vil gøre Danmark bedre ved at motivere til, at ikke-vestlige rejser hjem til egne kulturer:
1. Fratag alle MENAPT-mennesker, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, det danske statsborgerskab og veksel det til en opholdstilladelse. Statsborgerskab kan gives ved lov - det kan også fratages ved lov.
2. Indfør årlig kop-beskatning på alle mennesker fra MENAPT-lande på fx 20.000 kr for at udligne den enorme omkostning gruppen påfører samfundet. Opholdstilladelsen ryger, hvis der ikke betales.
3. Alle fra MENAPT-lande undtages retten til kontanthjælp og børnepenge.
4. Der indføres hel eller delvis brugerbetaling på sundhedsområdet, fx med 200 kr pr lægebesøg.
5. MENAPT-gruppen undtages fra bundfradrag.
6. Der indføres obligatorisk udvisning ved overtrædelse af straffeloven, således at det ikke er op til den enkelte domstol, hvorvidt kriminelle fra MENAPT-lande udvises.
I disse forslag er der ingen hjemrejse-tvang som sådan - men der er motivation til frivilligt at forlade Danmark. Sæt i værk.
Liljan DK retweeted
Hele etablissementet er "rystet" over @JoachimBOlsen.
Joachim B. Olsen nægter nemlig at lade sig tryne og står fast på, at vi skal have gang i omfattende remigration for ikke at ende som Frankrig og Storbritannien.
Joachim B. Olsen går ind for, at de 60.000 ikke-vestlige, der er på offentlig forsørgelse, skal sendes ud af landet. Ja, han er sågar parat til at sende 100.000 ud af landet.
Psykologiprofessor Svend Brinkmann er naturligvis ved at dåne af forargelse. Uden at rødme hævder @svendbrinkmann, at Joachim B. Olsens synspunkt er samfundsnedbrydelse.
Det er gennemført hyklerisk af Svend Brinkmann. Gør vi ikke noget, ender vi som Frankrig og Storbritannien. Det er derfor Svend Brinkmanns egne holdninger, der er de samfundsnedbrydende.
Det er da også derfor, at forskellen mellem Joachim B. Olsen og mainstream er udelukkende er tid, måske fem år. Om fem år vil remigration nemlig være mainstream i den danske debat.
Sådan har mønsteret nemlig været de sidste 30 år på udlændingeområdet. Når højrefløjen foreslår et tiltag, er der først højlydt forargelse og dydssignalering. Fem år senere er standpunktet ofte mainstrem. Det vil også ske for remigration.
Joachim B. Olsens eneste "fejltrin" er derfor, at han er foran tidsånden, der kommer halsende bagefter og ender med at nå frem til samme konklusion som ham, blot lidt senere.
#dkpol
berlingske.dk/indland/kendt-…
