Brigitte

Kære @Marchen_Neel. Tillykke med din nye stilling som ansvarshavende chefredaktør. Jeg håber virkelig, at det bliver nye tider på JP nu. Du har en del at rydde op i. Jeg vil gerne fortælle dig om, hvordan jeg har oplevet det at arbejde på JP. Og blive fyret på barsel. Let's go: Da jeg blev ansat på erhvervsredaktionen midt under finanskrisen i 2008 til at dække banker, fik jeg at vide af min chef, at jeg var en af de 10 bedste erhvervsjournalister i Danmark. Han ville opbygge en bedste erhvervsredaktion i Danmark, og jeg var hans nye "stjernespiller", sagde han. Det var en drøm at dække banker under finanskrisen. Fuld fart på. Mange forsider. Fire-fem år senere blev jeg gravid og meldte det til chefen. Da min chef fik at vide, at jeg var gravid, kaldte han mig ind på sit kontor. Han virkede vred og tvang mig til at tage al mit overarbejde før barslen. "Jeg synes, at du skal bruge tiden til at tænke over, om du har det rigtige job," sagde han. Det var sådan, jeg blev sendt på barsel. Da jeg kom tilbage fra barsel, skulle jeg dække karrierestoffet - som du ved, er det sådan noget om lifework balance og den slags. Et blødt stofområde. Normalt ikke noget for en nyhedshungrende journalist. Jeg fik at vide, at jeg skulle "begyndte forfra" via tillidsmanden. Arbejde mig op igen. Det var en besked fra chefen. Jeg tænkte okay, surt, men så gør jeg det, og jeg fik det bedste ud af det. Jeg blev gravid igen, og så blev det for alvor helvede. Jeg blev flyttet til vagter, hvor jeg skulle skrive gratisnyheder til nettet. Der var et krav om minimum to artikler om dagen, hvilket er nemt, så det gjorde jeg bare. Derfor blev jeg også paf, da jeg en dag blev indkaldt til en mundtlig fyringsvarsel. Jeg fik at vide, at jeg ikke havde leveret to nyheder om dagen. What? Til mødet protesterede jeg og sagde, at det kunne ikke være rigtigt. Jeg kan godt tælle til to, og de fleste dage havde jeg leveret tre og flere for at være på den sikre side. Min chef lagde en graf ind foran mig. Min produktion dalede ganske rigtig til under to om dagen hen over december....i min juleferie. "Men jeg var jo på ferie," sagde jeg. Jeg pegede på en anden periode, hvor det var dalet. "Og der var jeg på efteruddannelse." Jeg fik at vide, at produktionskravet var inklusiv ferie og fravær. Jeg protesterede. Jeg kan godt huske, hvad jeg sagde. Jeg har spillet de her samtaler i mine tanker igen og igen. "Vi er journalister. Hvis vi hørte det her fra en virksomhed, ville det være en historie. I kan ikke mene, at vi har et produktionskrav i ferien?" Jeg kiggede rundt i lokalet. På min chef, en repræsentant fra koncernledelsen og en tillidsmand. De bekræftede alle sammen, at det var korrekt. Nu skal ud huske på, at jeg sad der og var højgravid. Det handlede i virkeligheden om min graviditet. Min mave struttede. Du tror ikke på, hvad der så skete. Oh yes. Min chef gik lige til sagen. Elefanten i rummet fik lov at trutte. "Vi kan ikke have medarbejdere, der ikke leverer i ni måneder," sagde min chef. Resten af historien har jeg fortalt igen og igen. Ja, jeg blev fyret, mens jeg var på barsel. Jeg fødte min søn for tidligt i maj - et lille skravl med arme så tynde som kyllingevinger - og jeg blev fyret i sensommeren. Tillidsmanden og journalistforbundet anbefalede mig, at jeg ikke lavede en sag ud af det. Sådan en sag er tung og kræver kræfter, sagde de, og jeg skulle overveje, om jeg havde kræfterne til det. Min amning var gået i stå af stressen, så det havde jeg ikke. Jeg sov ikke. Det er efterhånden nogle år siden. Min søn er i dag 7 år. Hvorfor bruger jeg stadig tid på det? Det gør stadig ondt at tænke tilbage på de år. Det kommer nok til at gøre lidt ondt resten af livet, selvom jeg også er taknemlig for at være der, hvor jeg er i dag. Med to børn og egen virksomhed og et skønt liv i Portugal. Alle de involverede personer arbejder der stadig. Jeg fik min karriere som journalist smadret. Jeg troede ellers, at jeg skulle være journalist hele livet. Jeg tænker stadig over det, fordi det forbløffer mig at chefer kan få lov til at opføre sig sådan. Det undrer mig, at ingen siger stop til det eller sætter spørgsmålstegn ved sådan en opførsel. Det var et giftigt miljø, og alle roller, der burde havde stoppet min chef, fungerede som "enablers" i stedet. Sig endelig til, hvis du vil drikke kaffe og høre mere om det en dag. Jeg har en del mere at sige, som ikke er relevant for alle. Jeg har med vilje ikke nævnt nogle navne, men jeg tænker, at du kan nok gætte, hvem der er tale om. P.S. Der er andre historier i stil med min. De fleste vil ikke tale (det er en lille branche i et lille land). Jeg kan kun fortælle min historie, fordi jeg i dag har en anden karriere, endda bor i et andet land, og jeg kommer ikke tilbage til branchen. Held og lykke. Jeg håber virkelig, at du får ryddet op i det og får skabt en bedre kultur, hvor medarbejderne kan trives.