Helle Rosenvig

At vores statsminister er radikaliseret og eskalerende har vi lært i mange sammenhænge. Den alvorligste er Ukraine-politikken hvor hun sammen med en håndfuld Europæiske statschefer og EU-kommissionen, har viklet Europa ind i et krigsprojekt der bygger på en ambition om udviddelse af EU til Caucasus og en militær mobilisering af Europa til at føre krig mod Rusland - eller forsvare sig mod en krig fra Rusland - men hvor det sidste er grænsende til det usandsynlige. Rusland har ikke råd til en sådan krig mod NATO og Europa, russerne kan ikke slå NATO - og ikke uvæsentligt - de må ikke gå i krig mod NATO for Kineserne. Så sætter vi sandsynligheder på den risiko der er for en angrebskrig på Europa, så er den så begrænset, at det på ingen måde er proporationalt at Europa i de kommende år skal invalidere velfærdsstaterne med en militarisering der er disproportional i forhold til den kalkulerede risko. Ligeså meningsløst har det været at Europa har nægtet at forhandle med Putin, hvorved man er endt i et frossen forsvarskrig der ofrer utallige menneskeliv, ødelægger det Ukrainske civilsamfund og påfører Europas befolkninger stigende inflation, høje energipriser og højere renter. Heldigvis har Finland og Norge nu sat Mette Frederiksen af rollen som repræsentant for de Nordisk/Baltisk 8 stater. Mette Frederiksen står nu tilbage med en Svensk statsminister - der i øvrigt - ikke er statsminister længere, men alene et forretningsministerium. De baltiske lande er også med i denne radikaliserede gruppe, men det er vel forståeligt ud fra de frygtscenarier der - behjælpsomt - er italesat på deres vegne. Og endelig er der Mertz fra Tyskland i samme gruppe. Men han er politisk vraggods, og overlever næppe diverse Maj-valg i 2027 i Tyskland, hvorfor den politiske kapital han repræsenterer er tvivlsom i international sammnenhæng. I Europa har Slovatiet, Tjekkiet, Ungarn og Bulgarien sagt stop for flere penge til Ukraine. I Frankring og Tyskland forsvinder støtten til den nuværende Ukraine politik i løbet af de næste ca. 6 måneder i forbindelse med de valg der finder sted og den udvikling som forudses. I Spanien er der pludseligt kommet nyvalg, men også her ser regeringens overlevelsesmuligheder usikre ud, og Spanien vil antagelig ende - sammen med de øvrige syd-Europæiske lande - og tilskutte sig en begrænsning af de økonomiske forpligtelser til Ukraine. I Spanien er det i øvrigt blevet et valgkamp tema, at Ukrainske ejendomskøbere det sidste år har købt for ca. 2 mia € fast ejendom i Spanien, hvilket svarer til Spaniens støtte til krigsførsel i landet. Befolkningerne vil ikke bedrages længere. USA, Kina og samvittighedsfulde Europæiske stater - både i EU og udenfor (Norge) - må forventes at få styr på dette, og sikre et forhandlingsspor så vi kan få en fredsaftale på plads. Myrderierne må stoppes og Europas økonomi og enerigisituation må stabiliseres. Når der kommer en fredsaftale så vil den blive identisk med hvad der har kunnet opnås siden April 2022. Men forhandlinger har været umuliggjort af en gruppe politikere der har forfulgt en ekspansionistisk magtpolitik uden hensyntagen til befolkningerne i Ukraine og Europa. I modsætning til Iraq - hvor vi aldrig fik et retsopgør - så skal vi sikre at vi når dette er sluttet, får nedsat en kommissionsdomstol der skal sikre en fuld og hel gennemgang af hvad der er sket. Vi skal lære af disse katastrofer og hvor galt det går når folkestyret mister sit brede parlamentariske grundlag og blot tillader en regering at udbetale 100 milliarder kroner pr. dekret. Vi skal forstå omfanget af minipulation og tilsidesættelse af sædvanlig politisk debat. Og vi skal have set på medier og medierepræsentanter, der igennem hele forløbet, er blevet probagandistiske talerør for en forvildet dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, men uden at have stillet de utallige spørgsmål som os andre - der ikke er en del af mainstream medier - har råbt op om i nu næsten 5 år. Vi er ved at nærme os en slutning. Men prisen for at kommer hertil skal vi sikre os aldrig gentages. Og at dem der har bragt vort land på denne fejlkurs, sættes til ansvar for det.